lørdag den 28. december 2013

Hæklede julesokker til kniv og gaffel

Da jeg så disse små søde sokker til kniv og gaffel på Filihunkats blog, måtte jeg bare hækle dem. Jeg skulle hækle 8 og nåede lige at blive færdig med dem 1 time før vi skulle spise. Alle syntes at de var søde så de gjorde da gavn juleaften.



Jeg havde bestemt mig for at hvis jeg ikke nåede færdig med dem alle så kunne jeg lægge dem på bordet med lidt gran i for det kunne også være sødt.

Håber i har haft en rigtig god jul og ønsker jer et godt nytår!

vh Karina

onsdag den 18. december 2013

Strikket hat og halsedisse



Min datter på 20 år (Nanna) er stadig ikke for stor til adventsgaver. Så jeg har strikket en hat og en halsedisse til hende.

Det er strikket i 50% akryl, 47%uld og 3 % polyester fra Mayflower. Købt ho Martha i Kolding. Farven er lidt svær at se sort, grå og sølv.  Mønstret til hatten har jeg fundet i bladet "kreativ strik" nr. 4. Hatten er strikket med en lille bremme forneden som ender med en knap. 
Haledissen er lige som hatten strikket i rib, 2 r og 1 vr.  Jeg mener at halsedissen er strikket over 107 masker og så strikkede jeg ind til jeg synes at den var lang nok. Beklager at jeg ikke kan skrive det mere præcist men jeg har jo pakket det ind og glemt at tælle inden.




Jeg håber hun bliver glad for det.

Ha en god dag!

vh Karina

onsdag den 11. december 2013

Svigermors sokker

Jeg var på besøg hos svigermor i dag og hun er vores leverandør i sokker og jeg var så heldig at det var til mig hun havde strikket et par til denne gang.



Jeg er ret vild med farverne!

Jeg får gæster til glögg og æbleskiver i aften så jeg må i gang med at gøre klar. Ha´en god aften!

vh Karina

søndag den 8. december 2013

GENÅBNING AF BLOG


Jeg lukkede jo egentlig denne strikke/hækle blog fordi jeg syntes at det var for meget at have 2 blogge at holde styr på. Men jeg kan se at jeg derved "mister" nogle af mine "strikkefølgere" så derfor har jeg valgt at genåbne den. Så nu får i et billede af mig i min nye trøje som jeg lige har strikket:


Ja i må jo så lige vende jeres computer for jeg kan bare ikke få vendt billedet. Det har jeg aldrig prøvet før. Og billedet vender rigtigt i min mappe, mærkeligt.

Nå men her kommer lidt facts:
Stortrøjen er strikket i falsk rib, pind 4 og 5
Mønsteret er designet af Agneta Werdelin, Yllet
Den er strikket i 100 % uld fra Hjelholts Uldspinderi 
Jeg købte garnet i sommers da vi var på Årø. 

Fortsat god søndag

vh Karina

søndag den 19. maj 2013

Henvisning

Da jeg startede denne blog for ikke så længe siden, syntes jeg det var en rigtig god ide med 2 blogs. Men jeg har fundet ud af at det bare er alt for besværligt. Derfor lukker jeg denne blog og håber at i forsat vil følge mig på denne blog: rennesverden.blogspot.dk  . I kan hoppe over og se mit flotte brød som jeg har bagt efter at det har været i hævekurv. Vi ses derovre!

vh Karina

onsdag den 15. maj 2013

På hæklenålen



Så er jeg hjemme igen. Jeg har lige været en uge på Malloca med et par skønne veninder. Nøj hvor var det bare dejligt. På turen fik jeg hæklet lidt blomster som skal ende ud i et sjal.


Skønne strande, varme og afslapning så er livet bare skønt!

Ha en god dag!

vh Karina

mandag den 29. april 2013

Endelig færdig

Så blev trøjen til Karoline færdig. Det er ikke fordi den har været træls at strikke men jeg er ikke så god til alt for lange projekter og undervejs kunne jeg bare se at den blev kæmpe stor. Men den er faktisk ikke alt for stor, den er bare meget bred som man kan se på billede 3. 
Jeg vaskede den ved 30 grader og puttede den i tørretumbler det blev den rigtig lækker af.




Fakta:
Opskrift/mønster: Fra Ingerlise sy og strik nr. 6 juni 2001
Garn: 50% bomuld og 50 % akryl
Strikket i str. 10 år

Så nu skal jeg i gang med at finde ud af hvad jeg så skal strikke, hækle eller måske sy...... Vi får at se!

Rigtig god dag til jer og tusind tak for jeres kommentarer!

vh Karina

fredag den 19. april 2013

Hygge på en fridag!

Jeg er heldig at have fri i dag fordi jeg skal arbejde i morgen i stedet for. Dagen skal bare nydes og det er lige hvad jeg gør! Karoline min yngste datter og mig spiste morgenmad hos min svigermor og vi hyggede os rigtigt. Derefter tog vi på biblioteket og der fandt jeg en masse skønne strikkebøger. Jeg er nu slet ikke færdig med den stribede trøje til Karoline endnu, men jeg bliver tit så ivrig efter at kigge efter noget jeg skal strikke efter det jeg er i gang med. Det er vildt inspirerende og der er bare så meget man får lyst til at gå i gang med kender i det?




Nå men jeg må i gang med bøgerne. God fredag til jer! 
vh Karina


mandag den 15. april 2013

Endelig forår

Så blev det endelig forår skøøøønt!
Jeg har været så heldig at have fri i dag så min yngste datter og mig har nydt det gode vejr i haven med at plante krukker til. 
Desværre er det ikke lykkedes mig at holde mine geoginer frostfrie for de var helt rådne øv øv. 





I går havde jeg fødselsdag og fik en masse skønne gaver. Min svigermor havde også fødselsdag så vi fejrede det sammen hos hende og det var rigtig hyggeligt. Hun havde selvfølgelig lavet lækker lækker mad! Resten af dagen forkælede jeg mig selv på sofaen, hvor jeg så " Kvinden fra check point charlie" en lille mini serie som var dagen før. 

Nyd foråret!!!

vi ses v.h. Karina

torsdag den 4. april 2013

Noget helt andet end strik

I dag har jeg lyst til at blogge noget som slet ikke har med strik at gøre. Her er hvad der sker omkring mig lige nu kan man vel kalde det.
I går hentede vi en halv gris. Den var heldigvis finparteret så det var bare at putte i poser. Jeg fik lavet flæskesvær og de smagte rigtig godt. Mine 2 ældste piger skulle ikke nyde noget efter at de havde set huden inden den blev til svær :0) Men min yngste datter Karoline og hendes veninde guffede dem i sig.
I dag har jeg så fået bagt leverpostej. Det blev til 11 stk. Det er første gang jeg prøver det men de smager rigtig godt. Min mand har ondt i maven nu, det har han hver gang jeg bager et eller andet fordi han spiser alt for meget af det. Ja ja det er virkelig gennem mandens mave at man finder kærligheden eller hvad man nu siger!


 Men se lige her hvad min skønne mand har købt til mig. Det er bare så skønt med forårsblomster i huset.




Til sidst får i lige et par billeder af vores dyr. Katten Mille og border collien Nellie! De er bare så skønne! Især Nellie hun er bare en kæledække.

Nå men det var lige hvad jeg havde lyst til at dele med jer i dag. Vi ses

vh Karina

fredag den 29. marts 2013

Ryggen



Så er ryggen færdig. Jeg synes godt nok at den ser lidt stor ud men jeg har lige tjekket strikkefastheden (skulle måske være gjort lidt før :0)  ) og den er perfekt så det må jo passe. Nu må jeg i gang med forstykket. Men vi skal til påskefrokost både i dag og i morgen. Det bliver så hyggeligt at være sammen med familien. Bare det at have ferie er jo i sig selv skønt!!! Så mangler vi bare foråret. GOD PÅSKE!!!

VH KARINA

tirsdag den 19. marts 2013

Nyt projekt


Så har jeg igen været i Martha i Kolding og købe garn. Det er hjertegarn, 50% og 50% akryl. Jeg skal til at strikke en trøje til min datter Karoline, ja det er hende der står for skud igen :0)
Jeg synes at det er skønne forårs farver og er allerede i fuld gang med at strikke. 

Vi ses 

vh Karina

lørdag den 16. marts 2013

poncho til Karoline





Så er jeg blevet færdig med en hæklet poncho til Karoline. Den var rigtig hyggelig at lave da man jo sagtens kan se tv samtidig. I må lige se bort fra at hun har en orange bluse indenunder den skal nok være lyserød fremover kan jeg se.
Den er hæklet i 75%ULD-superwash og 25% polyamid. Det er egentlig strømpegarn men det virker fint.
Opskriften har jeg fået tilsendt fra mormorstrik

God weekend

vh Karina

torsdag den 14. marts 2013

Give away

Se denne dejlige give away hos Fru Fischer´s Verden



Det ville da være skønt med sådan en gave så jeg prøver lykken måske skulle du også prøve...

vh Karina

søndag den 3. marts 2013

hæklet vest

Det er ikke det bedste billede jeg har taget af min yngste datter Karoline men det er med min telefon og det gik lidt stærkt. Jeg kan ikke selv tage æren for at have hæklet denne søde vest. Det er faktisk 2 personer helt uafhængig af hinanden der er årsag til denne vest. Jo altså jeg arbejder på et plejehjem hvor vi en dag fik en helt masse reste garn fra en afdød ældre kvinde som jeg aldrig har mødt. I en af poserne var der en masse hæklede firkanter og jeg syntes at de skulle bruges til noget.           Men jeg fik aldrig taget mig sammen til at gøre noget ved det, men min mor er rigtig god til at strikke og hækle så jeg bad hende om at lave en vest af firkanterne. Og vupti her er den så og den er bare blevet så sød synes jeg. Karoline er i hvert fald rigtig glad for den!





Håber i har haft en god weekend!

vh Karina

lørdag den 23. februar 2013

Mit første indslag her på bloggen




Her er mit første indslag på min nye strikkeblog.
Jeg har strikket tidligere men strikkeriet har ligget stille i flere år da jeg ikke rigtig synes at jeg har haft tid men nu er lysten tilbage. Her er så mit første projekt.
En Cecilia vest (sjovt ikke når min mellemste datter hedder Cecilia) Den er designet af Else Schjellerup. Garn og mønster har jeg købt hos Martha i Kolding. 
Vesten var rigtig sjov at strikke for jeg kan godt lide at strikke snoninger.





Jeg er selv meget tilfreds med resultatet.
God weekend!

vh Karina