Jeg har været på kreativ messe i Fredericia i dag. Det var der også mange andre der var skal jeg lige love for, hold da op hvor var der mange mennesker. Men sikke en masse fede stande og ideer. Jeg købte lidt garn og lidt stof til et patchwork juletræ og diverse julegaver til mine piger.
Her har jeg lige lokket Connie og Lene fra strikkedysten til at være med på et billede. De var vildt søde. Var i også på messe?
Her er lige et billede af en vest jeg helt havde glemt at jeg havde. Den er faktisk gammel dvs. 4-5 år. Jeg havde været til et tøjparty og så en vest magen til. Den var alt for dyr syntes jeg og fandt en opskrift på en vest og købte noget kamgarn og noget sølvglimmer tråd og strikkede den selv. Jeg sparede nok en lille smule tror jeg. Men fornøjelsen er jo endnu større når man selv har strikket den. Jeg må hellere huske at bruge den igen.
Fortsat god weekend!
vh Karina
Jeg har desværre ikke været til Kreativ Messe, orker ikke at køre så langt.
SvarSletDer er desværre mange, der er gået væk fra at blogge, jeg tror at især Instagram har taget over. Jeg har også en konto på Instagram, men jeg bruger den meget sjældent, og jeg har bestemt planer om at fortsætte min blog
Jeg var heller ikke på kreativ messe, men fortsætter med at blogge. Og jo flere vi er, jo sjovere er det også . Det udelukker ikke, at jeg også kan finde på at smide noget op på Instagram, men her på bloggen kan vi skrive meget mere uddybende. Det andet bliver let en kende overfladisk . Såe.. Jeg bliver hængende 😁
SvarSlet