lørdag den 31. oktober 2015

Strikket Tærklæde

Jeg er lige blevet færdig med et strikket tørklæde. Jeg købte noget sort garn i Hannover med perler og palietter. Jeg fik en opskrift med på et strikket tørklæde, men det stod jo på tysk og godt nok er jeg rimelig god til tysk men at oversætte en tysk opskrift det orkede jeg ikke lige.  Så jeg strikkede i stedet 6 pinde ret slog om 2 gange og så 1 ret og lod omslagene falde. Da jeg var kommet et godt stykke men slet ikke langt nok havde jeg ikke mere perlegarn og det kunne selvfølgelig kun købes i tyskland og ret dyrt at købe på nettet med fragt osv. Da jeg så var på kreativmesse købte jeg noget koksgråt paliet garn og det strikkede jeg videre med. For at få det hele til at hæge sammen sluttede jeg med 6 pinde med det sorte perlegarn. Det er lige lidt svært at se tørklædet ordentligt på billedet men man kan godt se farveforskellen og det ser faktisk ok ud. 
Garn: Ekstra fint merino uld med baby alpaka
Filisilk:70 % merino og 30 % silke
Setamo: 50% silke og 50% mohair
perle/palietgarn fra Lanartus
Nu tror jeg at jeg vil i gang med en hat der passer til.

Rigtig god weekend!
I øvrigt dejligt at høre at der stadig er nogen der synes at det er en god ide at blogge for det synes jeg også er meget mere personligt en instagram osv.

vh Karina









lørdag den 24. oktober 2015

Kreativ messe i Fredericia

Jeg har været på kreativ messe i Fredericia i dag. Det var der også mange andre der var skal jeg lige love for, hold da op hvor var der mange mennesker. Men sikke en masse fede stande og ideer. Jeg købte lidt garn og lidt stof til et patchwork juletræ og diverse julegaver til mine piger. 
Her har jeg lige lokket Connie og Lene fra strikkedysten til at være med på et billede. De var vildt søde. Var i også på messe?







Et helt andet sprøgsmål: Jeg kan ikke rigtig finde ud af om det kan betale sig at blogge længere. Jeg kan selv godt lide at tage på blogrundfart når jeg har tid til det, men er folk holdt op med at blogge og lægger deres ting på instagram eller facebook i stedet for???








Her er lige et billede af en vest jeg helt havde glemt at jeg havde. Den er faktisk gammel dvs. 4-5 år. Jeg havde været til et tøjparty og så en vest magen til. Den var alt for dyr syntes jeg og fandt en opskrift på en vest og købte noget kamgarn og noget sølvglimmer tråd og strikkede den selv. Jeg sparede nok en lille smule tror jeg. Men fornøjelsen er jo endnu større når man selv har strikket den. Jeg må hellere huske at bruge den igen. 

Fortsat god weekend!

vh Karina


søndag den 18. oktober 2015

My Boshi

Vi har lige været en tur i Hannover i Tyskland, hvor vi  bl.a. var på messe. Det var en kæmpe messe med både italiensk marked, håndværks messe, Helse messe jule messe og det vigtigste: kreativ messe. Der var boder, hvor der blev solgt alt muligt kreativt som folk selv havde lavet og heldigvis var der også boder med garn, scrap og alt muligt andet som var lige noget for mig. Desværre måtte man ikke tage billeder så jeg kan ikke engang vise jer hvor spændende der var. Jeg købte noget garn som jeg er ved at strikke et tørklæde af. Det får i at se i et andet indslag.

Vi var selvfølgelig også rundt i byen og i Karstadt, hvor de også solgte en masse garn. Jeg opdagede at der var noget meget tykt garn som er blevet moderne at hækle de såkaldte Boshi (huer) af. Det måtte jeg selvfølgelig prøve af og heldigvis ville min yngste datter Karoline gerne have sådan en hue. Så her er resultatet: Hun har selv valgt farverne.



Her kan du finde opskriften på huen. Her kan du læse mere om historien om My Boshi

Som i kan se blev det også til et halsrør. Det er super hyggeligt at hækle!

Ha´en god dag!

vh Karina

fredag den 9. oktober 2015

Trøje



Så er det vist på tide at jeg får lagt et billede op med den færdige strikkede trøje fra sidste indlæg. En dejlig blød trøje som jeg nok skal blive glad for!





vh Karina