lørdag den 28. december 2013

Hæklede julesokker til kniv og gaffel

Da jeg så disse små søde sokker til kniv og gaffel på Filihunkats blog, måtte jeg bare hækle dem. Jeg skulle hækle 8 og nåede lige at blive færdig med dem 1 time før vi skulle spise. Alle syntes at de var søde så de gjorde da gavn juleaften.



Jeg havde bestemt mig for at hvis jeg ikke nåede færdig med dem alle så kunne jeg lægge dem på bordet med lidt gran i for det kunne også være sødt.

Håber i har haft en rigtig god jul og ønsker jer et godt nytår!

vh Karina

onsdag den 18. december 2013

Strikket hat og halsedisse



Min datter på 20 år (Nanna) er stadig ikke for stor til adventsgaver. Så jeg har strikket en hat og en halsedisse til hende.

Det er strikket i 50% akryl, 47%uld og 3 % polyester fra Mayflower. Købt ho Martha i Kolding. Farven er lidt svær at se sort, grå og sølv.  Mønstret til hatten har jeg fundet i bladet "kreativ strik" nr. 4. Hatten er strikket med en lille bremme forneden som ender med en knap. 
Haledissen er lige som hatten strikket i rib, 2 r og 1 vr.  Jeg mener at halsedissen er strikket over 107 masker og så strikkede jeg ind til jeg synes at den var lang nok. Beklager at jeg ikke kan skrive det mere præcist men jeg har jo pakket det ind og glemt at tælle inden.




Jeg håber hun bliver glad for det.

Ha en god dag!

vh Karina

onsdag den 11. december 2013

Svigermors sokker

Jeg var på besøg hos svigermor i dag og hun er vores leverandør i sokker og jeg var så heldig at det var til mig hun havde strikket et par til denne gang.



Jeg er ret vild med farverne!

Jeg får gæster til glögg og æbleskiver i aften så jeg må i gang med at gøre klar. Ha´en god aften!

vh Karina

søndag den 8. december 2013

GENÅBNING AF BLOG


Jeg lukkede jo egentlig denne strikke/hækle blog fordi jeg syntes at det var for meget at have 2 blogge at holde styr på. Men jeg kan se at jeg derved "mister" nogle af mine "strikkefølgere" så derfor har jeg valgt at genåbne den. Så nu får i et billede af mig i min nye trøje som jeg lige har strikket:


Ja i må jo så lige vende jeres computer for jeg kan bare ikke få vendt billedet. Det har jeg aldrig prøvet før. Og billedet vender rigtigt i min mappe, mærkeligt.

Nå men her kommer lidt facts:
Stortrøjen er strikket i falsk rib, pind 4 og 5
Mønsteret er designet af Agneta Werdelin, Yllet
Den er strikket i 100 % uld fra Hjelholts Uldspinderi 
Jeg købte garnet i sommers da vi var på Årø. 

Fortsat god søndag

vh Karina